{"id":60,"date":"2022-02-19T09:01:29","date_gmt":"2022-02-19T09:01:29","guid":{"rendered":"http:\/\/hjosterby.dk\/?page_id=60"},"modified":"2022-02-19T10:40:43","modified_gmt":"2022-02-19T10:40:43","slug":"i-guds-vaerksted","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/i-guds-vaerksted\/","title":{"rendered":"I Guds v\u00e6rksted"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I Guds v\u00e6rksted<\/strong><\/p>

Indspillet p\u00e5 \u201dEn verden til forskel\u201d i 1990<\/em><\/p>

Det fort\u00e6lles om Moder Teresa, der levede det meste af sit liv blandt slummens b\u00f8rn i Calcutta i Indien, at hun engang blev interviewet af en vestlig journalist. Denne sagde: \u201dNu beder du jo meget, Moder Teresa, men hvad siger du egentlig til Gud, n\u00e5r du beder?\u201d \u201dJeg siger ikke s\u00e5 meget, jeg lytter mest\u201d, l\u00f8d svaret. Journalisten havde ikke tabt tr\u00e5den, s\u00e5 han fortsatte. \u201dN\u00e5, men hvad siger Gud s\u00e5 i al den tid, du bruger p\u00e5 at bede?\u201d Og den vise kvinde svarede: \u201dHan siger heller ikke s\u00e5 meget. Han lytter ogs\u00e5 mest.\u201d<\/p>

At have den mulighed givet at v\u00e6re sammen med Gud, er i virkeligheden s\u00e5 stort og s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at man n\u00e6sten kan tabe pusten over det. Den alm\u00e6gtige selv, som har skabt himlen og jorden, og som holder verden i sine h\u00e6nder, m\u00e5 jeg frit og frejdigt henvende mig til med hvad som helst, der ligger p\u00e5 mit hjerte.<\/p>

Det er faktisk ubegribeligt.<\/p>

Og som Moder Teresa s\u00e5 glimrende satte ord p\u00e5, s\u00e5 beh\u00f8ver b\u00f8n ikke at betyde en masse ord. Hvorfor skulle jeg til Gud sige en masse ord, som ikke helt holder vand. Han kender mig bedre, end jeg kender mig selv. Det er n\u00e6rmest direkte t\u00e5beligt at begynde at vise mine p\u00e6ne sider frem for Gud i en eller anden misforst\u00e5et fromhed i den tro, at han s\u00e5 bedre kan lide mig. S\u00e5dan g\u00f8r man jo heller ikke over for et menneske, man st\u00e5r meget n\u00e6r og kender s\u00e6rdeles godt. Jeg f\u00e5r ikke noget ud af at fortie mine m\u00f8rke sider over for min kone i den tro, at jeg kan bilde hende ind, at jeg er et helt igennem godt menneske. Hun kender mig p\u00e5 godt og ondt efter mange \u00e5rs venskab og \u00e6gteskab. Jeg kan lige s\u00e5 godt v\u00e6re \u00e6rlig over for hende. Andet holder ikke.<\/p>

Det er ikke anderledes i mit forhold til min skaber. Jeg har f\u00e5et for\u00e6ret den mulighed, at jeg frit og uforf\u00e6rdet kan henvende mig til Gud med alt det, der er mig. Hvis jeg t\u00e6nker efter, s\u00e5 tror jeg faktisk, at Gud hellere vil have mine frustrationer over ham h\u00e6ldt i hovedet, end han vil h\u00f8re et par p\u00e6ne s\u00e6tninger, som jeg bilder mig ind, han vil s\u00e6tte pris p\u00e5.<\/p>

Skulle jeg g\u00e5 til ham og lade som om, at uden mig f\u00e5r han n\u00e6ppe f\u00f8rt sin sag igennem? Skulle jeg g\u00e5 til den Alm\u00e6gtige og vise mine fromhedspokaler frem? Vise ham rundt i den p\u00e6ne rengjorte 1. sal, hvis k\u00e6lderen stinker af r\u00e5d?<\/p>

Jeg har en st\u00e5ende invitation til at n\u00e6rme mig universets Herre uden frygt. \u201dDen, der kommer til mig, vil jeg aldrig st\u00f8de bort\u201d, har han lovet mig. Og denne alm\u00e6gtige m\u00e5 jeg endda kalde min far. Ikke en far, som kun vil mig, n\u00e5r jeg har opf\u00f8rt mig p\u00e6nt, eller en far, som lige har fem minutter tilovers, inden han skal videre til noget andet. Nej, en far, der p\u00e5 aram\u00e6isk, som var det sprog, Jesus og hans venner talte, kaldes abba. Det ord overs\u00e6ttes bedst med farmand. En god, varm, k\u00e6rlig far. Jeg kan sammen med ham s\u00e6tte mig ved den ternede dug i k\u00f8kkenkrogen – uden de store ord, hvis jeg mest har brug for bare at v\u00e6re lidt hos ham. Men jeg kan ogs\u00e5 g\u00e5 til ham med alt det, der tvinger mig i kn\u00e6, med alt det, der stj\u00e6ler min livsgl\u00e6de, med min tvivl, min uro og min angst.<\/p>

Der kan siges fantastisk meget godt om b\u00f8n. Denne livline, denne hotline, som altid er \u00e5ben for enhver, der benytter sig af den. Men i denne sang, som faktisk er en gammel sag, beskriver jeg en tanke, som for f\u00f8rste gang slog mig, da jeg var et par og tyve \u00e5r gammel.<\/p>

Denne helt vilde tanke, at jeg er blevet betroet ikke bare en ret til at bede til Gud, men faktisk en ret til at komme frem med alt, hvad jeg har lyst til og brug for at komme med. Min angst for, hvordan det hele skal ende med os mennesker. En uro over de politiske vinde, som bl\u00e6ser i verden. En gl\u00e6de over, at mennesker mange steder i verden finder vejen til deres skaber.<\/p>

Ethvert menneske kan tvinge sin egen vilje igennem, men n\u00e5r jeg arbejder med i Guds v\u00e6rksted, b\u00e6rer jeg br\u00e6nde til det b\u00e5l, som kan smelte og lutre selv de h\u00e5rdeste hjerter. Gud regner med mig. Jeg skal ikke frelse verden – det har han selv gjort. Men jeg har f\u00e5et en indbydelse. I den st\u00e5r der, om jeg vil g\u00e5 med ham ud i verden for at g\u00f8re en forskel? Om jeg vil arbejde med i hans v\u00e6rksted, hvor beslutningerne formes, og om jeg selv vil v\u00e6re en del af det svar, han har lovet at give enhver, der sp\u00f8rger. Vil jeg v\u00e6re de f\u00f8dder, som bringer godt nyt til forknytte og segnef\u00e6rdige? Vil jeg v\u00e6re de l\u00e6ber, som hvisker de gode ord til en knust sj\u00e6l? Vil jeg v\u00e6re de h\u00e6nder, som r\u00e6kker en t\u00f8rstig et glas vand? Vil jeg bringe hans k\u00e6rlighed til en k\u00e6rlighedsl\u00f8s og k\u00e6rlighedshungrende verden?<\/p>

Det er n\u00e6sten skr\u00e6mmende og uvirkeligt, at jeg f\u00e5r lov at arbejde med i det v\u00e6rksted, hvor de store beslutninger tr\u00e6ffes. Men det g\u00f8r jeg. Jeg bliver regnet med. Der bliver lyttet til mig.<\/p>

Den Alm\u00e6gtige l\u00e6gger sit \u00f8re ned til mit hjerte og lytter efter, hvad der r\u00f8rer sig der.<\/p>

I Guds v\u00e6rksted m\u00e5 jeg leve, hvile og v\u00e6re.<\/p>

\u00a0<\/p>

Har du h\u00f8rt, at verden bliver<\/p>

regeret fra din stue?<\/p>

At du er med i verdens parlament?<\/p>

At du er med, n\u00e5r store m\u00e6nd<\/p>

tager beslutning om, hvad der skal ske<\/p>

med krig og fred p\u00e5 vores jord?<\/p>

Du har ikke kun stemmeret,<\/p>

du har taletid, s\u00e5 ofte som du vil.<\/p>

\u00a0<\/p>

I Guds v\u00e6rksted m\u00e5 du leve,<\/p>

m\u00e5 du sige det, der fylder i dit sind.<\/p>

I Guds v\u00e6rksted kan du \u00e5nde ud<\/p>

og finde ly og l\u00e6 for regn og vind.<\/p>

Og jeg ved, at Gud vil lytte,<\/p>

som en k\u00e6rlig Gud og far.<\/p>

Og vent s\u00e5 blot, du f\u00e5r at se, at du igen f\u00e5r svar.<\/p>

\u00a0<\/p>

Du kan f\u00f8le dig forladt,<\/p>

men der bliver altid lyttet,<\/p>

n\u00e5r du kommer frem med det, der tynger dig.<\/p>

Og tro nu ikke, alting blot<\/p>

er bestemt p\u00e5 forh\u00e5nd,<\/p>

nej tro, at du har lov at t\u00e6nke med.<\/p>

S\u00e5 tal du blot til ham,<\/p>

der holder hele verden i sin h\u00e5nd.<\/p>

\u00a0<\/p>

I Guds v\u00e6rksted m\u00e5 du leve,<\/p>

m\u00e5 du sige det, der fylder i dit sind.<\/p>

I Guds v\u00e6rksted kan du \u00e5nde ud<\/p>

og finde ly og l\u00e6 for regn og vind.<\/p>

Og jeg ved, at Gud vil lytte,<\/p>

som en k\u00e6rlig Gud og far.<\/p>

Og vent s\u00e5 blot, du f\u00e5r at se, at du igen f\u00e5r svar.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Guds v\u00e6rksted Indspillet p\u00e5 \u201dEn verden til forskel\u201d i 1990 Det fort\u00e6lles om Moder…Continue readingI Guds v\u00e6rksted<\/span><\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-60","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/60","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=60"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/60\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":261,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/60\/revisions\/261"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=60"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}