{"id":58,"date":"2022-02-19T09:01:19","date_gmt":"2022-02-19T09:01:19","guid":{"rendered":"http:\/\/hjosterby.dk\/?page_id=58"},"modified":"2022-02-19T10:42:19","modified_gmt":"2022-02-19T10:42:19","slug":"i-en-stille-morgenstund","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/i-en-stille-morgenstund\/","title":{"rendered":"I en stille morgenstund"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I en stille morgenstund<\/strong><\/p>

Indspillet p\u00e5 \u201dEn verden til forskel\u201d i 1990<\/em><\/p>

En af de \u00e6ldste sange, jeg har f\u00e5et lov at lave, og som jeg stadig bruger ved mine koncerter, er \u201dI en stille morgenstund\u201d. Den er skrevet p\u00e5 et tidspunkt sidst i 80\u2019erne. I virkeligheden er det en rigtig d\u00e5rlig titel, for den er p\u00e5 ingen m\u00e5der en morgensang. Jeg husker ogs\u00e5, at jeg, da jeg lavede melodien, ramte forkert p\u00e5 tangenterne, men det l\u00f8d egentlig okay, s\u00e5 jeg beholdt \u201dfejlen\u201d, og den har h\u00e6ngt ved lige siden. Faktisk har jeg af dygtige sangskrivere f\u00e5et ros for melodiens opbygning lige p\u00e5 det sted, s\u00e5 det var da godt, at jeg ramte forkert p\u00e5 tangenterne.<\/p>

Sangen er et typisk tema i en hymne, skrevet af en bekymret sj\u00e6l som mig. Jeg kan ligge s\u00f8vnl\u00f8s ved tanken om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Ikke s\u00e5 meget min egen som mine b\u00f8rns og mine b\u00f8rneb\u00f8rns. Hvor ender det hele? Jeg tror, det var derfor, denne sang kom til verden for mange \u00e5r siden, da jeg en dag sad ved klaveret i vores stue.<\/p>

M\u00e5 jeg i \u00f8vrigt i en indskudt bem\u00e6rkning fort\u00e6lle, at selvsamme klaver var med i flyttel\u00e6sset, da vi i 1991 flyttede til Fjellerup p\u00e5 Norddjursland. Jeg k\u00f8rte selv flyttebilen, og da jeg alene var ude med et l\u00e6s, kunne jeg fint b\u00e6re alle kasser og sm\u00e5m\u00f8bler ind, men klaveret kunne jeg ikke stille noget op med. Jeg valgte derfor at lade instrumentet blive st\u00e5ende i bilen og tage det med tilbage. S\u00e5 kunne det blive l\u00e6sset af, n\u00e5r vi senere p\u00e5 dagen igen kom til det nye sted med flyttebilen.<\/p>

Jeg lod klaveret blive i bilen med det resultat, at det v\u00e6ltede med et \u00f8res\u00f8nderrivende brag i f\u00f8rste sving. Det landede s\u00e5 at sige p\u00e5 ryggen, og alle tangenter hoppede ud af deres plads. Jeg erindrer tydeligt, at det var noget af et puslespil at f\u00e5 tangenterne til at sidde rigtigt igen. Ikke to af dem var helt ens, s\u00e5 det tog tid, f\u00f8r klaveret igen var spilbart. Men ellers havde det ikke lidt overlast.<\/p>

Tilbage til sangen.<\/p>

Jeg holder meget af – p\u00e5 YouTube – at se blinde mennesker l\u00f8be. Det lyder m\u00e5ske underligt, men de st\u00e5r for mig som noget af det modigste. Pr\u00f8v du at g\u00e5 100 meter med lukkede \u00f8jne. Du t\u00f8r ikke. Pr\u00f8v s\u00e5 at l\u00f8be 100 meter, eller s\u00e5gar l\u00f8be 100 meter alt, hvad du kan. Du t\u00f8r ikke. Jeg t\u00f8r ikke. Vi er bange for at l\u00f8be ind i en lygtep\u00e6l eller falde over et stakit. Disse blinde mennesker g\u00f8r det p\u00e5 godt og vel 10 sekunder. Jeg synes, det er vildt imponerende. En af mine store helte er en irer, som hedder Jason Smyth. Han er sindssygt hurtig og har med afstand verdensrekorden i sin gruppe af atleter.<\/p>

Men n\u00e5r jeg holder af at se de mennesker l\u00f8be, s\u00e5 h\u00e6nger det sammen med, at det minder mig s\u00e5 meget om det at v\u00e6re menneske. Det er jo som at g\u00e5 eller l\u00f8be med lukkede \u00f8jne ind i en fremtid, som ingen af os kender. Jeg ved jo ikke, om jeg billedligt talt l\u00f8ber ind i en lygtep\u00e6l i morgen, eller om jeg falder over en h\u00e6k eller et stakit. M\u00e5ske l\u00f8ber jeg ud over en skr\u00e6nt eller ud foran en bil. H\u00e5nden p\u00e5 hjertet, vi kender ikke dagen i morgen.<\/p>

Men her er det, at utrygheden f\u00e5r mig til at gribe den udstrakte h\u00e5nd fra Gud, min far. Med ham i h\u00e5nden kan det – for at sige det, som vi g\u00f8r, der hvor jeg kommer fra – ikke g\u00e5 helt galt. Han kender dagen i morgen. Han har v\u00e6ret der for l\u00e6ngst. Med ham ved siden af mig t\u00f8r jeg godt g\u00e5 eller l\u00f8be morgendagen i m\u00f8de. Jeg holder mig ofte til nogle ord, som Moses gav videre til Josua og hele sit folk: \u201dV\u00e6r modige og st\u00e6rke! V\u00e6r ikke bange, og n\u00e6r ikke r\u00e6dsel for dem, for Herren din Gud g\u00e5r selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.\u201d Jeg tror heller ikke, han svigter mig.<\/p>

Et andet klip, jeg holder s\u00e5 meget af p\u00e5 YouTube, er en video, der viser den engelske 400-meter-l\u00f8ber Derek Redmond ved De Olympiske Lege i Barcelona i 1992. Man er n\u00e5et til semifinalen, og Redmond l\u00f8ber p\u00e5 bane 5. Han er en af favoritterne og er i sit livs form.<\/p>

Starten g\u00e5r, og den britiske sprinter kommer godt fra land, men efter 150 meter lyder der et sm\u00e6ld i l\u00e5ret p\u00e5 ham, og han m\u00e5 stoppe. Han synker sammen p\u00e5 l\u00f8bebanen, mens de \u00f8vrige l\u00f8bere pisker mod m\u00e5lstregen. Redmond sidder et minut eller to, men s\u00e5 rejser han sig pludselig og begynder at humpe af sted. Der kommer straks officials ind p\u00e5 banen for at stoppe ham, for hans \u00e6rinde er nyttel\u00f8st. De andre er allerede n\u00e5et i m\u00e5l, men han kan ikke stoppes. Nogle officials mener sikkert, at man slet ikke m\u00e5 l\u00f8be der, n\u00e5r nu l\u00f8bet er afgjort. Derek forts\u00e6tter.<\/p>

Da han kommer ned i svinget og mangler 150 meter, kommer der pludselig en tilskuer ind p\u00e5 banen. Tilskuere m\u00e5 naturligvis ikke komme ind p\u00e5 selve l\u00f8bebanen, s\u00e5 igen kommer nogle sikkerhedsfolk p\u00e5 overarbejde. De fors\u00f8ger at stoppe den sk\u00f8re mand. Men det kan de godt opgive. Han verfer dem v\u00e6k, for han skal bare ind til den l\u00f8ber der. Og det kommer han.<\/p>

Det er Derek Redmonds far.<\/p>

Han har siddet og set, at junior er i problemer, s\u00e5 han skal ind at hj\u00e6lpe ham, koste hvad det vil. S\u00e5 kan officials v\u00e6re officials. Han kan ikke stoppes.<\/p>

Og s\u00e5 tager faren sin s\u00f8n om skulderen og st\u00f8tter ham, mens de to humper ned ad langsiden mod m\u00e5lstregen. Publikum har opdaget, hvad der foreg\u00e5r og tiljubler de to, mens sikkerhedsfolk stadig fors\u00f8ger at stoppe dette nyttel\u00f8se scenarie.<\/p>

Derek fuldf\u00f8rer sit l\u00f8b med sin far som st\u00f8tte, og han er siden g\u00e5et over i historien som den mand, der viste, hvad det vil sige at fuldf\u00f8re noget, ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00f8r ondt. Han har med sin jernvilje v\u00e6ret til inspiration for mange.<\/p>

Hele seancen har ogs\u00e5 for mange kristne v\u00e6ret en af de mest tydelige m\u00e5der, nogen har vist Guds faderlige omsorg p\u00e5. Hvis han ser, jeg har brug for ham, s\u00e5 kan intet stoppe ham. Ikke engang m\u00f8rke sikkerhedsfolk eller emsige dj\u00e6velske officials. Han er ved min side, n\u00e5r jeg har brug for ham, og han st\u00e5r inde for, at vi n\u00e5r ned over den m\u00e5lstreg.<\/p>

Som Derek Redmonds far sagde til sin s\u00f8n, mens de humpede p\u00e5 det olympiske stadion i Barcelona: \u201dVi har startet det her sammen, vi slutter det sammen.\u201d<\/p>

De to videoer kendte jeg ikke, da jeg lavede denne sang. Hverken internet eller YouTube var opfundet og udbredt dengang. Men de illustrerer pr\u00e6cist den tanke, som jeg havde rumsterende i mit hoved, da jeg skrev sangen.<\/p>

Jeg g\u00e5r ikke alene, selv om jeg g\u00e5r i m\u00f8rke og ikke kender vejen. Fantastisk. Jesus siger et sted i Matth\u00e6us-evangeliet, at vi ikke skal bekymre os om dagen i morgen. S\u00e5 det pr\u00f8ver jeg at lade v\u00e6re med. Og det er til at g\u00f8re, n\u00e5r jeg nu ved, at Gud g\u00e5r med, ogs\u00e5 i morgen.<\/p>

I \u00f8vrigt var denne sang medvirkende til, at jeg agtede at indstille min sangskrivning. Et for\u00e6ldrepar fortalte mig p\u00e5 et tidspunkt, at de havde mistet deres datter. Hun havde f\u00e5et kr\u00e6ft og d\u00f8de af sygdommen. Hun var p\u00e5 det tidspunkt kun teenager. Men disse for\u00e6ldre betroede mig, at denne sang var en, deres datter ville h\u00f8re igen og igen, da hun l\u00e5 p\u00e5 sit yderste. Det er lige f\u00f8r, hun d\u00f8de med den sang p\u00e5 sine l\u00e6ber.<\/p>

Det gav mig koldsved, for pludselig gik alvoren op for mig. Her sidder jeg i min selvbestaltede visdom og flikker nogle bevingede ord sammen, hvorefter jeg kalder det en sang. S\u00e5 sender jeg den ud p\u00e5 en CD og lader den leve sit eget liv. Og derude i den virkelige verden kan den s\u00e5 alts\u00e5 lande ved en d\u00f8endes sygeseng. Da jeg havde f\u00e5et den beretning at vide, turde jeg ikke skrive sange i et stykke tid. Hvem er jeg, at jeg skulle kunne skrive ord, som andre mennesker vil leve og d\u00f8 p\u00e5? Det kan jeg jo ikke.<\/p>

Men efter nogen tid gik det op for mig, at det m\u00e5ske netop heller ikke er s\u00e5dan, det forholder sig. M\u00e5ske er jeg bare et prisme, som lyset fra skaberen g\u00e5r igennem. Det brydes og kan derefter ses og h\u00f8res af andre p\u00e5 en anden m\u00e5de, end det kunne, inden det gik igennem min prisme. Jeg skaber ikke nyt som s\u00e5dan. Jeg refererer bare de strofer, som opst\u00e5r i mit sind, eller som flagrer forbi, og giver dem videre.<\/p>

Derefter gik jeg igen i gang med at skrive sange.<\/p>

Jeg har ogs\u00e5 mere end \u00e9n gang oplevet, at jeg efter en middelm\u00e5dig koncert, hvor jeg var aldeles uoplagt, bagefter bliver m\u00f8dt af et menneske, som med bev\u00e6gelse i stemmen takker for ord, som gjorde s\u00e5 inderligt godt lige i det menneskes liv. S\u00e5 skammer jeg mig lidt over, at jeg kan f\u00e5 den tanke, at det er mig og min dagsform, der er afg\u00f8rende, for det er det ikke. Det er mit ansvar at v\u00e6re velforberedt, at guitaren stemmer, at jeg er udhvilet, at jeg er kommet til tiden, at jeg ved, hvad jeg vil spille, og mange andre praktiske ting. Men om en sang g\u00e5r hjem, er ikke mit ansvar, og godt for det. Det ligger hos en, som er st\u00e6rkere og visere og st\u00f8rre, end jeg er.<\/p>

\u00a0<\/p>

I en stille morgenstund<\/p>

g\u00e5r jeg ud for at m\u00f8de dig Gud.<\/p>

Du er her, n\u00e5r jeg be\u2019r til dig,<\/p>

n\u00e5r jeg \u00f8ser mit inderste ud.<\/p>

Jeg vil m\u00f8de dig, hvor jeg end er.<\/p>

Om jeg er i de fjerneste egne.<\/p>

Du er altid s\u00e5 n\u00e6r som den h\u00e5nd,<\/p>

jeg kan folde i b\u00f8nnen til dig.<\/p>

\u00a0<\/p>

Lige meget, hvor jeg end g\u00e5r hen, s\u00e5 har du altid v\u00e6ret der f\u00f8rst.<\/p>

I det dybeste m\u00f8rke, der vil jeg m\u00f8de dig.<\/p>

Lige meget, hvad jeg kommer ud for, har du altid pr\u00f8vet det f\u00f8rst.<\/p>

I min inderste gl\u00e6de, der er du sammen med mig.<\/p>

\u00a0<\/p>

Hvis jeg var der, hvor solen st\u00e5r op.<\/p>

Der hvor havet og himlen vil m\u00f8des.<\/p>

S\u00e5 vil jeg stadig m\u00f8de dig Gud,<\/p>

du er der med din fylde og fred.<\/p>

Hvis jeg vandrer i t\u00e5rernes dal,<\/p>

Der, hvor d\u00f8den raser og r\u00e5der,<\/p>

s\u00e5 er du ogs\u00e5 der med den kraft,<\/p>

der engang slog d\u00f8den ihjel.<\/p>

\u00a0<\/p>

Lige meget, hvor jeg end g\u00e5r hen, s\u00e5 har du altid v\u00e6ret der f\u00f8rst.<\/p>

I det dybeste m\u00f8rke, der vil jeg m\u00f8de dig.<\/p>

Lige meget, hvad jeg kommer ud for, har du altid pr\u00f8vet det f\u00f8rst.<\/p>

I min inderste gl\u00e6de, der er du sammen med mig.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I en stille morgenstund Indspillet p\u00e5 \u201dEn verden til forskel\u201d i 1990 En af de…Continue readingI en stille morgenstund<\/span><\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-58","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/58","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=58"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/58\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":264,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/58\/revisions\/264"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=58"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}