{"id":379,"date":"2024-01-03T19:02:40","date_gmt":"2024-01-03T18:02:40","guid":{"rendered":"http:\/\/hjosterby.dk\/?page_id=379"},"modified":"2024-01-03T19:18:38","modified_gmt":"2024-01-03T18:18:38","slug":"aftenboen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/aftenboen\/","title":{"rendered":"Aftenb\u00f8n"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indspillet p\u00e5 \u201dFest i fjerne\u201d i 1999<\/i><\/p>

Jeg har mere end en h\u00e5ndfuld gange h\u00f8rt min svigermor bede aftenb\u00f8n. Det er sket, n\u00e5r familien har v\u00e6ret samlet og dagen er blevet rundet af i f\u00e6llesskab. Hun havde en b\u00f8n, som hun ofte bad, og som j\u00e6vnligt har rumsteret i mit hoved. Hun bad: \u201dGud, vi beder dig for alle dem, som ingen andre beder for.\u201d<\/p>

Kan man bede s\u00e5dan? Ja, det kan man godt. Faktisk er det en god tanke s\u00e5dan at indlemme i sin aftenb\u00f8n alle de, som m\u00e5ske ikke har et eneste menneske, der har dem med i nogen aftenb\u00f8n.<\/p>

Kan man n\u00f8jes med at bede s\u00e5dan? Nu er jeg ikke teolog, men det kan man vel godt. Det nemmeste ville jo v\u00e6re at bede: \u201dGud, jeg beder dig for hele verden. Amen.\u201d Men jeg tror, at jeg i s\u00e5 fald vil g\u00e5 glip af meget guld. At bede er at samtale med min far i himlen. Han har al magt, og n\u00e5r jeg snakker med ham, f\u00e5r jeg lov at blande mig i, hvordan verden skal v\u00e6re. Det er en vild tanke, som jeg i \u00f8vrigt har sunget om i en anden sang.<\/p>

M\u00e5ske var det min svigermors b\u00f8n, som fik mig til at rode med den sang, som senere blev til Aftenb\u00f8n. Det er en af de sange, som jeg har brugt allermest gennem \u00e5rene. Den er s\u00e5 passende at slutte et indslag eller en koncert af med. Selv ved vores julekoncerter har vi brugt den, s\u00e5 publikum fik den at g\u00e5 hjem p\u00e5 i en k\u00f8lig decembernat.<\/p>

Nogle sanges f\u00f8dsel kan jeg huske i detaljer. Denne er en af dem. Jeg var g\u00e5et en tur, sikkert for at klare tankerne lidt og var endt nede ved strandkanten. Vi boede dengang p\u00e5 Norddjursland, og n\u00e5r man l\u00f8b, gik eller cyklede en tur, s\u00e5 endte man som regel p\u00e5 stranden. Vi gjorde i hvert fald. Kattegat havde en magisk tiltr\u00e6kning, som vel enhver kyst har. Jeg var endt p\u00e5 en b\u00e6nk ved vandet og sad og kiggede mod Norge. Jeg synes at erindre, at jeg var tung om hjertet. Jeg kan ikke huske hvorfor. Men som jeg sad der, dukkede en melodistump og en akkordr\u00e6kkef\u00f8lge op, som passede perfekt til den tekst, som tumlede rundt et sted i mine tanker.<\/p>

Aftenb\u00f8n var p\u00e5 vej.<\/p>

Der p\u00e5 b\u00e6nken havde jeg f\u00f8rste vers p\u00e5 plads, inden jeg vendte snuden hjemad for at f\u00e5 tekst og melodi p\u00e5 papir, inden sangen fl\u00f8j sin vej.<\/p>

Tanken i sangen er den, at p\u00e5 nogle mennesker er det tydeligt at se, at de er ude i tovene. Mennesker, man aldrig vil sp\u00f8rge, om de har det godt, for det har de \u00e5benlyst ikke.<\/p>

Det g\u00e6lder de mange, som er p\u00e5 flugt fra krig, hungersn\u00f8d, naturkatastrofer og forf\u00f8lgelser. Dem er der alt alt for mange af i vores verden. Jeg tager dem med i f\u00f8rste vers, fordi jeg ved at tage dem med i min aftenb\u00f8n ogs\u00e5 tager dem ind i mit hjerte. At tage et menneske med i sin b\u00f8n er ikke kun at l\u00e6gge dem hos Gud. Det er ogs\u00e5 at tage dem til sig og arbejde med p\u00e5, at det menneske m\u00e5 finde en god vej i livet.<\/p>

Jeg ser for mig de mange, som har forladt det kendte for ufrivilligt at begive sig ud i det ukendte. M\u00e5ske blev det meste efterladt for bare hurtigst muligt at komme af sted. Det vender sig i mig, n\u00e5r jeg p\u00e5 billeder ser b\u00f8rn, som kastes ud i den slags. Det er ub\u00e6rligt.<\/p>

Derfor f\u00e5r de en plads i min aftenb\u00f8n.<\/p>

Jeg ser ogs\u00e5 for mig de mange, som lever p\u00e5 gaden. Ude i verdens storbyer skal de t\u00e6lles i millioner, men vi beh\u00f8ver bare g\u00e5 ind i en almindelig mellemstor dansk provinsby for at finde dem. Hjeml\u00f8se eller forhutlede, for hvem livet ikke tog den vej, de sikkert som ung havde dr\u00f8mt om. Nu pr\u00f8ver de at f\u00e5 en dag til at h\u00e6nge sammen p\u00e5 gaden, og n\u00e5r kroppen og tanken ikke magter mere for den dag, s\u00e5 m\u00e5 de se, om de kan finde en varm rist, en ikke-iskold trappeopgang, en krog ved en husmur eller m\u00e5ske en papkasse under en bro. Ikke et sted for et menneske at sove.<\/p>

Den syge f\u00e5r ogs\u00e5 en tanke i min sang. Vi kender alle til, ogs\u00e5 fra en simpel influenza, at hvis man kommer til at ligge v\u00e5gen, mens resten af huset sover, er natten uden ende. For de, som ligger med kroniske smerter eller en fremtid, som blev smadret mod et vejtr\u00e6, s\u00e5 er natten endnu tungere at komme igennem.<\/p>

For alle de, beder jeg, at de m\u00e5 f\u00e5 lidt lindring og – m\u00e5ske helbredelse. Om ikke f\u00f8r s\u00e5 siden.<\/p>

Men n\u00e5r jeg s\u00e5 er f\u00e6rdig med de sk\u00e6bner, hvor det er \u00e5benlyst, at livet klemmer, s\u00e5 vender jeg mig til at alle de af os, som har styr p\u00e5 tingene. Vi, der er sunde og raske, og som har en seng at sove i. For tilsyneladende har vi ikke n\u00f8dvendigvis brug for, at nogen tager os med i deres aftenb\u00f8n. Og s\u00e5 alligevel. Kan jeg magte livet helt p\u00e5 egen h\u00e5nd? Ikke altid. Tr\u00e6der jeg aldrig ved siden af? Jo, j\u00e6vnligt. Er jeg ufejlbarlig i alle ting? Helt sikkert ikke. Kunne det under andre omst\u00e6ndigheder lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret mig, der var endt i en papkasse under en bro? Ganske givet.<\/p>

Jeg kan ikke klare mig alene. Jeg er skabt til f\u00e6llesskab med Gud og mennesker. Ikke meget kan kn\u00e6kke et menneske som ensomhed. Ein Mensch ist kein Mensch, som de siger p\u00e5 tysk.<\/p>

S\u00e5 derfor v\u00e6lger jeg i sidste vers at tage alle vi p\u00e5-overfladen-perfekte-mennesker med i min aftenb\u00f8n. Vi, der kan svigte. Vi, der ikke altid st\u00e5r op for uretf\u00e6rdighed. Vi, der er os selv n\u00e6rmest. Vi, der – vores ressourcer til trods – har brug for, at nogen b\u00e6rer med p\u00e5 vores liv og tager os med i deres aftenb\u00f8n.<\/p>

Jeg beder for alle de, som ingen andre beder for.<\/p>

\u00a0<\/p>

For de mange, der flygter i natten<\/p>

med en puls i det r\u00f8de felt<\/p>

Og f\u00e5r ly til den s\u00f8vnl\u00f8se s\u00f8vn<\/p>

i et flygtningetelt.<\/p>

For den dreng, der m\u00e5 b\u00e6re sin s\u00f8ster,<\/p>

mens han ser sig forskr\u00e6mt omkring<\/p>

I hans blik er en tvivlende tro<\/p>

p\u00e5 slet ingenting.<\/p>

Bag de bjerge, hvor de kom fra<\/p>

har de efterladt deres hjem,<\/p>

Jeg beder for dem nu i natten,<\/p>

at de dog m\u00e5 finde frem.<\/p>

\u00a0<\/p>

For de mange, der lever p\u00e5 gaden<\/p>

med en pose fra A til Z<\/p>

og som finder en rist med lidt ro,<\/p>

n\u00e5r tanken bli\u2019r tr\u00e6t.<\/p>

For den syge, som v\u00e5gner i natten<\/p>

og kun venter p\u00e5 morgenlys,<\/p>

og hvis svedige pande kun savner<\/p>

et lindrende kys.<\/p>

Jeg vil be\u2019 dig om lidt lindring<\/p>

til det bange og utrygge sind,<\/p>

som frygter dette m\u00f8rke,<\/p>

hvor nattens kr\u00e6fter g\u00e5r ind.<\/p>

\u00a0<\/p>

Og jeg vil be\u2019 dig for os, der kan svigte<\/p>

dem, der elsker os allermest.<\/p>

os, der s\u00e6tter en \u00e6re i at v\u00e6re,<\/p>

som folk nu er flest.<\/p>

Os, der aldrig f\u00e5r gjort det vi ville<\/p>

mens vi lever et liv p\u00e5 klods.<\/p>

hvis du ikke tager h\u00e5nd om os nu,<\/p>

er det ude med os.<\/p>

Jeg har brug for nu i natten<\/p>

at du s\u00e6tter dig ved min seng,<\/p>

og synger mig en vise,<\/p>

med k\u00e6rlighedens refrain.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indspillet p\u00e5 \u201dFest i fjerne\u201d i 1999 Jeg har mere end en h\u00e5ndfuld gange h\u00f8rt…Continue readingAftenb\u00f8n<\/span><\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-379","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/379","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=379"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/379\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":398,"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/379\/revisions\/398"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjosterby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=379"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}